Sensai er den bedste hudplejeserie – efter min mening. Jeg bruger selv Cellular Performance serien kombineret med en ansigts creme fra Sensai Silk serien. Jeg vil selvfølgelig gennemgå mine valg af produkter samt baggrunden for mit valg af disse.
Sæbe og fugtlotion
Fra jeg var helt ung og frem til jeg var ca. 25 år havde jeg ingen problemer med hverken ændring i pigmentfarven i ansigtet eller uren hud. Jeg bekymrede mig stort set ikke om pleje af min hud, og jeg kan da komme helt i tvivl om jeg overhovedet brugte creme til ansigtet. Tiden var præget af en masse byture og et stort forbrug af både alkohol og solarie – ja, jeg havde en sjov ungdom, som senere satte sine spor. Idag er det heldigvis – så vidt jeg ved – blevet mindre populært at tage solarie, og der er stor fokus på at få unge til at begrænse deres alkoholindtag. Dette er jo næsten to emner, der kan stå alene, og det er da heller ikke det, det skal handle om.
Fra midt i 20’erne begyndte min hud i ansigtet at ændre sig. Den blev mere sart og jeg begyndte at døje med urenheder, som jeg kun havde set mine venner døje med i deres teenage-år. Jeg prøvede alverdens ting. Det startede med Basiron og Tetracyklin. Det virkede ikke rigtig, så derfor blev jeg henvist til hudlæge, hvor jeg i en periode på ca. 3 år fik behandling med Roaccutan. Det virkede. Den pågældende hudlæge anbefalede, at man skulle vaske sit ansigt i håndsæbe og smøre sig med Matas Fugtlotion. På daværende tidspunkt virkede det fint for mig, og jeg fulgte jo lægens anvisning, men da behandlingen var slut, kunne jeg godt mærke, at det ikke på nogen måde var optimalt for mig med den form for pleje – eller mangel på samme. Den dag idag krummer jeg tæer over at have behandlet min hud med den cocktail.
Sensai – Den bedste hudplejeserie
Det var igennem en veninde, at jeg hørte om Sensai, som skulle være den bedste hudplejeserie. Jeg var i Norge og på hjemturen bestemte jeg mig for at investere, da der var en del penge at spare i tax-free shoppen. Det har jeg ikke fortrudt.
Inden jeg tog afsted havde jeg selvfølgelig gjort mig nogle overvejelser omkring at ville starte med at bruge Sensai. Det er nemlig ikke helt ligetil, da de har en del serier og mange forskellige produkter, så jeg synes, det var en anelse forvirrende at komme igang.
På Sensais hjemmeside kan man tage en test, hvor man kan spore sig ind på hvilken/hvilke serier, der vil passe til ens hudtype. Testen kan tages her. Den giver dig et billede af hvilken serie, der vil passe til dig, men den er på ingen måde præcis. For god rådgivning vil jeg foreslå, at man går til en forhandler og beder dem vejlede, da det også er en forholdsvis stor udskrivning at komme igang. Men alt er jo relativt – og man behøver ikke at købe hele serien og ALLE produkter fra start.
Mit resultat: Cellular Performance
Mit resultat blev serien: Cellular Performance. Cellular Performance serien har flere muligheder. Jeg bruger standard-serien, og jeg valgte at bruge moist-produkterne i standardserien. Se hele porteføljen her. Det siger næsten sig selv – Moist-serien giver mere fugt end Light-produkterne.
Jeg startede med disse 4 produkter; 2 renseprodukter og to fugtgivende plejeprodukter.
Hver morgen bruger jeg Step 2 “Milky Soap” efterfulgt af Emulsion ll (Moist) og Lotion ll (moist). og Hver aften bruger jeg step 1 “Cleansing Oil” og fortsætter med samme procedure som om morgenen. Dette giver en perfekt balance af afrensing og fugtgivende pleje. Sensai er helt klart den bedste hudplejeserie for mig.
Efterfølgende har jeg suppleret med følgende produkter:
Øjencremen, som jeg kun bruger om aftenen og Soothing ansigtscreme, som jeg også kun bruger om aftenen, da jeg føler jeg får nok fugt om dagen af at bruge Lotion ll.
Soothing Cream er fra den serie, der hedder Sensai Silk, der egentlig er en serie til yngre hud. Jeg har sidenhen fundet ud af, at jeg sagtens kan nøjes med Sensai Silk serien pga. min alder, der er under 40 år – endnu 🙂
Så har jeg også suppleret med en Mudsoap – den kan erstatte step 2 “Milky Soap”, men den er for hård for huden, hvis man bruger den hver dag.
Til sidst har jeg suppleret med en fugtigsgivende maske og en peeling-sæbe:
Opsummering: Sensai – den bedste hudplejeserie
Siden jeg har skiftet til Sensai, har jeg stort set ikke haft en eneste bums. Min hud har masser af fugt. Pigmentforandringerne i huden er formindsket og huden føles blød og glat.
Duften er fin og diskret. Emballagen er en smule kedelig, men enkel og stilfuld.
Min dom er stadig: Sensai er den bedste hudplejeserie!
Som jeg tidligere har nævnt, så er denne serie forholdsvis dyr. Men dertil skal sige, at alle produkterne er særdeles drøje i brug. En Lotion ll og Emulsion ll – de to frugtgivende produkter, jeg bruger 2 gange dagligt, holder i ca. 8 mdr. Det er værd at skrive sig bag øret, når man skal ud og investere. Et lille tip er, at hvis man er med i Matas Club, så kører de jævnligt gode spar-budskaber på hudpleje, og også et par gange om året har de spar 20% på alt.
Oversigt
Oversigt over Sensai-produkter kan findes her.
Silky Purifying: Renseprodukter
Ultimate: Luksuscreme til feinscmeckere. Jeg har ikke selv prøvet den, men den skulle være en helt fanstastisk anti-aging hudplejeserie.
Cellular Performance: Fugtgivende hudpleje med anti-aging.
Sensai Silk: Hudplejeserie til yngre hud, med forbyggende effekt på rynker.